Flagning på lystbåde

Yachtflag
Det danske Yachtflag er det danske orlogsflag med hvidt kors og bogstaverne YF i guld i det øverste kvadrat. I modsætning til det almindelige Dannebrogsflags røde farve, er farven her dybrød, også kaldet orlogsrød (farve 193 U).
Siden 1957 er der ikke pligt til at søge tilladelse til at føre Yachtflaget. Og flaget kan benyttes på alle dæks- og halvdæksbåde, der ejes af danske statsborgere og er bestemt til lystfart, men må aldrig bruges på land. Så snart fartøjet bliver anvendt til nogen som helst form for erhvervsforetagende, så bortfalder tilladelsen til at føre Yachtflaget.


Hvilken str. passer til båden

Str. båd  / Flag str.

20"                35x65 cm

25"               42x80 cm

30"             52x100 cm

35"             65x125 cm

40"             79x150 cm

45"             92x175 cm

50"           105x200 cm

55"           130x250 cm

 
Her under er der regler for brug af Yachtflaget og ved sejlads til udlandet.

Yderligere informationer kan læses på Danmarks-Samfundets hjemmeside.
 

Hvornår føres Yachtflaget

Flaget føres når besætningen er ombord.
 
Til havn eller når man ligger til anker: Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8:00. Det nedhales ved solnedgang, eller nå man går fra borde.
 
Til søs kan flaget føres hele døgnet, men det bør dog altid føres når man afgår eller ankommer til fremmed havn, eller sejler i udenlandsk farvand. Flaget bør altid være rimelig belyst, og nedhales straks efter anløb i havn.
 
Sørgeflagning sker i forbindelse med en officiel sørgedag, dødsfald i familien eller i klubben og finder kun sted i havn og til ankers.
Kun hvis der er en afdød om bord eller et besætningsmedlem er druknet, er sørgeflagning tilladt. I så fald hejses dette Yachtflaget ligesom på land. Læs mere under På halv stang

Dannebrog

Da Dannebrog er Danmarks symbol skal dette altid behandles værdigt:

 

 

  • Flaget hejses og nedhales i et værdigt tempo
  • Flaget hejses helt op, altså så tæt på knoppen som muligt
  • Flaget skal ikke røre vand når det hejses, nedhales osv.
  • Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8:00, i havn og til ankers
  • Flaget nedhales ved solnedgang hele året rundt.
  • Men flaget hejses, når medlemmer af besætningen går om bord og nedhales på samme måde, når de går fra borde.
  • Man følger altid lokal tid

 
Ved flagning i havn, til anker eller under bugsering skal flaget føres ved et flagspil agter. Når fartøjet er under sejl eller for motor kan flaget fortsat føres fastbundet til hækstagen.
 

 

 

 

 

Andre Nationers flag

For den almindelige lystsejler kan det komme på tale at bruge et af disse flag:

 

  • Høflighedsflag (gæsteflag)
  • Klubstander
  • Toldstander
  • Signalflag
  • Salingsflag
  • Andre standere

 

 

 

Høflighedsflag/gæsteflag

 

Det er almindelig høflighed at hejse værtsnationens flag ombord ved ankomst til udlandet. Dette foregår under normal flagtid under ankomsten til og opholdet i nationens farvand eller havn. Sejler man direkte fra egen havn til udenlandsk havn, kan høflighedsflaget sættes ved afrejsen fra egen havn. Flaget hejses i yderste styrbord flagfald under øverste saling.
Har man ombord en udenlandsk gæst, man vil hædre, kan dette ske ved at være vedkommendes nationsflag under styrbord saling eller bagbord, hvis styrbord saling skal bruges til værtsnationens flag i udlandet.
 
 
Klubstander
Klubstanderen er oftest en trekantet vimpel hvis længde bør være ca. 1/20 af mastens højde og det dobbelte af vimplens højde. Uanset nationalitetsforhold og uden hensyn til om vedkommende er ombord, kan standeren føres på alle fartøjer hvis ejer eller stedfortræder er medlem af pågældende klub. Til søs bør klubstanderen dog kun føres hvis der er medlemmer ombord.
 
Hvis man ønsker at fører flere standere, skal de sættes i aftagende vigtighed ind mod masten, eller under hinanden. Dette kan være tilfældet, hvis man er medlem af flere klubber med sejlsportstilknytning, også selvom disse er udenlandske.
 
Generelt kan klubstanderen være hejst døgnet rundt, uanset hvor båden opholder sig.
 

 

 

 

 

Toldstanderen

Man bør på forhånd orientere sig om landets krav til toldstander i fremmede havne. Toldstanderen kan eksempelvis være Lighedsstander III (vælg her skrifttype, der viser romertal) eller det internationale signalflag ”Q”. På denne måde viser man, at fartøjet kommer fra udlandet, og man ønsker at indklarere. Indtil myndighederne da har været ombord, må ingen besætningsmedlemmer gå i land.
 

 

 

Signalflag

 

Signalflag bruges, som navnet angiver, til at signalere med. Se Signalflag for de forskellige flags betydning.
Signalflagene kan også bruges som udsmykning. 

 

Salingsflag
En klub kan have specielle salingsflag. Dette flag kan på alle fartøjer, der tilhører medlemmer af klubber, føres på samme måde, som man fører med klubstandere (se oven over). Dog bør der til søs kun føres dette flag, når medlemmer af klubben er ombord. Hvis ikke der er plads til at føre standeren på mastetoppen, kan den i stedet føres under bagbord saling – denne side er også kaldt æressiden, idet den er forbeholdt høflighedsflag.






 

Kilde: Danmarks Samfundet