Yachtflag – regler for flagning på danske lystbåde
Det danske Yachtflag er et dansk orlogsflag med hvidt kors og bogstaverne YF i guld i det øverste kvadrat.
Hvor det almindelige Dannebrogsflag har en klar rød farve, er Yachtflaget dybrødt, også kaldet orlogsrød (Pantone 193 U).
Siden 1957 har der ikke været pligt til at søge særlig tilladelse for at føre Yachtflaget.
Yachtflaget kan benyttes på danske dæks- og halvdæksbåde, der ejes af danske statsborgere og er bestemt til lystfart.
Yachtflaget må ikke anvendes på land. Hvis fartøjet anvendes til nogen form for erhvervsmæssig virksomhed, bortfalder retten til at føre Yachtflaget.
Hvilken størrelse Yachtflag passer til båden?
Valget af Yachtflagets størrelse afhænger af bådens størrelse.
Tabellen nedenfor viser de anbefalede størrelser:
Hvilken str. passer til båden
Str. båd / Flag str.
20" 35x65 cm
25" 42x80 cm
30" 52x100 cm
35" 65x125 cm
40" 79x150 cm
45" 92x175 cm
50" 105x200 cm
55" 130x250 cm
Hvornår føres Yachtflaget?
Yachtflaget føres, når besætningen er ombord.
I havn og til ankers
Når båden ligger i havn eller til ankers, hejses Yachtflaget ved solopgang, dog tidligst kl. 08.00.
Flaget nedhales ved solnedgang eller, hvis besætningen går fra borde tidligere, når man forlader fartøjet.
Til søs
Til søs må Yachtflaget føres hele døgnet.
Det bør altid føres, når fartøjet afgår fra eller ankommer til en fremmed havn, samt når der sejles i udenlandsk farvand.
Flaget bør være rimeligt belyst, hvis det føres om natten, og det bør nedhales straks efter anløb i havn, hvis besætningen går fra borde.
Sørgeflagning med Yachtflag
Sørgeflagning kan finde sted i forbindelse med en officiel sørgedag eller ved dødsfald i familien eller i klubben.
Sørgeflagning finder kun sted i havn eller til ankers.
Sørgeflagning er kun tilladt, hvis der er en afdød om bord, eller hvis et besætningsmedlem er druknet.
I sådanne tilfælde hejses Yachtflaget på samme måde som ved sørgeflagning på land.
Læs mere om Flagning på halv stang
Regler for Dannebrog på en lystbåd
Dannebrog er Danmarks nationale symbol og skal derfor altid behandles værdigt og med respekt.
Når Dannebrog føres på en lystbåd, gælder blandt andet følgende regler:
- Flaget skal hejses og nedhales i et værdigt tempo.
- Flaget skal hejses helt op, så det er så tæt på knoppen som muligt.
- Flaget må ikke røre vandet, hverken når det hejses eller nedhales.
- I havn og til ankers hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 08.00.
- Flaget nedhales ved solnedgang hele året.
- Flaget hejses, når et medlem af besætningen går om bord, og nedhales igen, når besætningen går fra borde.
- Der anvendes altid lokal tid.
Ved flagning i havn, til ankers eller under bugsering føres Dannebrog på et flagspil agter.
Når fartøjet er under sejl eller for motor, kan Dannebrog fortsat føres fastgjort til hækstagen.
Andre flag på lystbåde
For den almindelige lystsejler kan det være relevant at føre forskellige typer flag og standere ud over Dannebrog og Yachtflaget.
Det kan eksempelvis være:
- Høflighedsflag eller gæsteflag
- Klubstander
- Toldstander
- Signalflag
- Salingsflag
- Andre standere
Høflighedsflag og gæsteflag
Det er almindelig høflighed at hejse værtsnationens flag om bord, når man ankommer til et andet land.
Flaget føres under den normale flagtid under opholdet i landets farvand eller havn.
Sejler man direkte fra sin egen havn til en udenlandsk havn, kan høflighedsflaget sættes allerede ved afrejsen.
Høflighedsflaget hejses i det yderste styrbords flagfald under den øverste saling.
Har man en udenlandsk gæst om bord, som man ønsker at hædre, kan gæstens nationalflag føres under styrbord saling.
Hvis styrbord saling anvendes til værtsnationens flag, kan gæstens flag i stedet føres under bagbord saling.
Klubstander
En klubstander er oftest en trekantet vimpel.
Dens længde bør være cirka 1/20 af mastens højde, mens længden svarer til det dobbelte af vimplens højde.
En klubstander kan føres på alle fartøjer, hvis ejer eller stedfortræder er medlem af den pågældende klub.
Det gælder uanset nationalitet og uanset, om medlemmet er om bord.
Til søs bør klubstanderen dog kun føres, når et medlem af klubben er om bord.
Hvis man ønsker at føre flere klubstandere, placeres de i aftagende rækkefølge efter vigtighed ind mod masten eller under hinanden.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis man er medlem af flere sejlklubber, også udenlandske klubber.
Klubstanderen kan som udgangspunkt være hejst døgnet rundt, uanset hvor båden befinder sig.
Toldstander
Inden sejlads til en fremmed havn bør man undersøge det pågældende lands regler for brug af toldstander.
Toldstanderen kan eksempelvis være Lighedsstander III eller det internationale signalflag Q.
Flaget viser, at fartøjet kommer fra udlandet og ønsker at indklarere.
Indtil myndighederne har været om bord og foretaget den nødvendige kontrol, må besætningsmedlemmer som udgangspunkt ikke gå i land.
Signalflag
Signalflag bruges til at sende bestemte signaler mellem fartøjer eller til land.
Hvert signalflag har sin egen betydning.
Signalflag kan også anvendes som dekoration.
Se vores oversigt over Signalflag
Salingsflag
En sejlklub kan have særlige salingsflag, som medlemmer kan føre på deres fartøj.
Salingsflag kan føres på samme måde som en klubstander.
Til søs bør salingsflaget dog kun føres, når medlemmer af den pågældende klub er om bord.
Hvis der ikke er plads til at føre klubbens flag eller stander ved mastetoppen, kan det i stedet føres under bagbord saling.
Bagbord saling betegnes også som æressiden, fordi den er forbeholdt høflighedsflag.